Forfatter arkiver: Lone Rosenkilde

Sprød salat med glaskål og fennikel

Sprød salat med glaskål og fennikel

Sprød salat med glaskål og fennikel

Lækker frisk salat med en smagfuld symfoni af sødme, sprødhed og den lakridsagtige note af fennikel. Sammen udgør disse ingredienser en dejlig salat, der er både indbydende og fuld af kontraster. Salaten er perfekt til de lune sommeraftener eller som tilbehør på middagsbordet.
Ret Salat & Grønt
Antal 4 personer

Ingredienser
  

  • 2 glaskål (ca. 500 g)
  • 1 fennikel (ca. 300 g)
  • 1 stort æble
  • 2 håndfulde blåbær (friske)
  • 1 håndfuld mynte (friskhakket)
  • 1 citron (saften heraf)
  • 5 spsk olivenolie eller rapsolie
  • 2 spsk honning (alternativt sirup)
  • salt og peber

Sådan gør du
 

  • Start med at lave en dressing af friskpresset citronsaft og rør 2 spiseskefuld honning ud heri. Tilsæt nu olie under piskning indtil dressingen får en tyk konsistens. Smag dressingen til med salt, peber og evt. mere olie eller honning.
  • Vask og rens æble, fennikel samt glaskål og skræl glaskålen. Skær æblet i tynde både og vend dem straks med dressingen.
  • Skær nu glaskål og fennikel i meget tynde skiver (fx på mandolinjern, foodprocessor eller med en grøntsags skræller/skarp kniv). Vend glaskål og fennikel sammen med æble og dressingen i en stor skål.
  • Pynt salaten med friske blåbær og friskhakket mynte. Mynten kan udelades eller erstattes af dild.
Keyword Fennikel, Glaskål, Sommersalat

Cremet hokkaidosuppe

Cremet hokaidosuppe

Cremet hokkaidosuppe

Hvad er mere passende end en skål lækker, cremet suppe til at byde efteråret og den koldere årstid velkommen? Denne græskarsuppe er mættende, smager fantastisk, og så er den samtidig nem at lave. Hokkaidogræskar kan tilberede på et hav af måder, men er især en fremragende ingrediens i supper.
Ret Nemme retter
Antal 4 personer

Ingredienser
  

  • 1 hokkaidogræskar
  • 2 spsk oliven- eller rapsolie
  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 8 dl grøntsagsbouillon
  • 1 lille håndfuld frisk timian kviste
  • 150 g philadelphia flødeost (light)
  • 2 tsk sød paprika
  • 1 knsp chilipulver
  • 2-3 spsk citronsaft
  • salt og masser af friskkværnet peber
  • ristede græskarkerner til pynt

Sådan gør du
 

  • Pil løg og hvidløg og hak det groft. Varm olien op i en stor gryde og svits løg og hvidløg i olien til de bliver blanke.
  • Vask og rens græskarret, fjern stok og indmad samt kerner. Skær græskarret i grove tern og hæld det i gryden med løg og hvidløg. Svits alle grøntsagerne i ca. 8 min.
  • Bland 8 dl grøntssagsbouillon og hæld det i gryden sammen med timiankviste. Man med fordel binde kødsnor omkring timiankvistene, for at gøre det nemmere at fiske dem op inden suppen skal blendes. Lad det hele simrekoge under låg i 20-30 min, indtil grøntsagerne er møre.
  • Fisk nu timiankvistene op af gryden, inden du blender det hele i en blender, foodprocessor eller med en stavblender. Tag gerne 1/3 og blend ad gangen, så suppen får en lækker og smooth konsistens.
  • Hæld nu suppen tilbage i gryden og tilsæt paprika og flødeost. Varm suppen langsomt op under omrøring med piskeris og smag til med salt, friskkværnet peber og citronsaft.
  • Føles suppen for tyk, kan du tilsætte mere bouillon eller vand.
  • Varm suppen godt igennem og server med et drys ristede græskarkerner, lidt timian og eventuelt et stykke godt brød til.
Keyword antiinflammatorisk kost, suppe

Frisk rødkålssalat med frugt og grønt

Rødkålssalat med kirsebær

Frisk rødkålssalat med frugt og grønt

Rødkål har den flotteste farve og en lækker sprødhed, der gør den ideel til middagsbordet, specielt i vinterhalvåret. Til julens fester eller lillejuleaften er den perfekt som tilbehør til enten flæskesteg eller andesteg, og tilbyder dermed et friskt og smagfuldt alternativ til den traditionelle julemiddag.
Ret Salat & Grønt
Antal 4 personer

Ingredienser
  

  • 1 lille rødkål
  • 2 æbler
  • 1 granatæble
  • 1 dl mukimamebønner edamamebønner fra frost
  • 3 spsk kirsebærmarmelade
  • 1-2 spsk olivenolie med citronsmag (kan erstattes er almindelig olivenolie)
  • 2-3 spsk citronsaft

Sådan gør du
 

  • Kasser stok og de yderste blade af rødkålen. Rødkålen snittes fint og kommes i en skål. Rødkålen blandes godt med kirsebærmarmeladen, olie og citronsaft.
  • Æblerne skæres i tern. Granatæblet pilles, så kun kernerne er tilbage, og æbler og granatæblekerne vendes i rødkålssalaten.
  • Mukimamebønner tøes op, enten på forhånd eller ved hjælp af lidt lunkent vand og blandes i salaten.
  • Salaten anrettes på et fad eller i en skål og kan serveres til det meste. Den kan også fint laves en dag i forvejen, da den holder sig fint på køl.
Keyword antiinflammatorisk kost, jul, Rødkålssalat, Salat, salat med frugt og grønt

Sensommersalat

Sensommersalat

Sensommersalat

Forkæl dig selv med denne farverige og velsmagende salat, som passer perfekt til solskin, varme og hyggelige grillaftener på terrassen. Med et udvalg af sommerens frugter og bær, det syrlige bid fra rabarberen og en knasende topping, er denne salat en forfriskende fornøjelse, der vækker dine smagsløg og bringer en festlig stemning til ethvert udendørs måltid.
Ret Salat & Grønt
Antal 4 personer

Ingredienser
  

  • 2 hoved hjertesalat
  • 2 Clara Friis pærer
  • 150 g edamame bønner fra frost
  • 125 g blåbær
  • 4 spsk råsyltet rabarber
  • 1-2 spsk rabarbersirup som dressing
  • 1 håndfuld hasselnødder afskallede, til pynt

Sådan gør du
 

  • Hasselnødderne kan købes afskallede, men har man kun almindelige, kan man gøre følgende:
    Rist hasselnødderne i ovnen eller på en tør pande. Lad dem blive godt varme og ryst panden, indtil nøddernes brune hinde falder helt eller delvist af under ristningen. Når de er ristede tilstrækkeligt, kommes de i et viskestykke, hvor man kan gnubbe det resterende hinde af. Bruger man ovnen, kan man enten gnide det af med fingrene når de er afkølede eller anvende viskestykket.
  • Skyl salaten godt, og slyng det i en salatslynge eller ryst det godt fri for vand. Riv det i grove, men stadig mundrette bider og kom det i en skål.
  • Skær pærerne i tynde både, og tilsæt dem til salaten.*
  • Edamamebønnerne tøes op på forhånd eller skylles i en sigte under lunken vand, indtil de ikke længere er frosne. De afdryppes og vendes i salaten.
  • Blåbær skylles og tilsættes.
  • De råsyltede rabarber drænes og vendes i salaten sammen med rabarbersiruppen.
  • Før serving drysses salaten med de ristede hasselnødder.

Noter

*Tip: Ved irritabel tyktarm og low FOODMAp diæt, så udelades pærerne, men denne kan med fordel erstattes af kiwifrugt, canatloupemelon, agurk eller squash. 
Keyword antiinflammatorisk kost, Salat, salat med frugt og grønt, Sommersalat

Snackbar

Snackbar med havregryn

Snackbar

Lækker, chewy snack bar fyldt med nærende ingredienser. Snackbaren kan bruges som dessert til madpakken, til den lille sult der melder sig på farten eller som erstatning for søde sager til et mellemmåltid.
Ret Snack

Ingredienser
  

  • 2 modne bananer
  • 60 g peanutbutter fx Urtekrams Crunchy
  • 2 1/2 spsk sirup eller honning
  • 1 knsp salt
  • 130-140 g havregryn
  • 40 g mørke chokoladeknapper eller grofthakket mørk chokolade
  • ekstra chokoladeknapper til pynt

Sådan gør du
 

  • Tænd ovnen på 180 grader. Find en form/ildfast fad på 12×33 cm eller 15×15 og beklæd den med bagepapir.
  • Mos bananerne godt med en gaffel. Tilsæt peanutbutter og rør godt rundt. Herefter tilsættes salt, chokolade og det meste af havregrynene. Hold lidt af havregrynene tilbage for at vurdere, hvor tør dejen bliver. Den må ikke være for tør, men ej heller for klistret.
  • Rør massen godt sammen og fordel den herefter i bageformen.
  • Drys med lidt ekstra chokolade og bag snackbaren i ca. 15 min. til dejen slipper lidt i siden.
  • Køl baren ned og skær den i passende stykker, enten i aflange barer eller i firkanter – alt efter lyst.
Keyword peanutbutter, snack, snackbar

Sommer spidskålssalat

Sommerspidskål

Sommer spidskålssalat

Spidskål har mange anvendelsesmetoder, og den spidskål vi får om sommeren, er mere spæd og let i bladene, end den kål vi køber om vinteren. Denne salat kan med lethed kreeres ud fra, hvad der lige er til rådighed i køleskabet, da både frugt og grønt sagtens kan varieres.
Ret Salat & Grønt
Antal 4 personer

Ingredienser
  

  • 1/2 lille spidskål
  • 1 æble
  • 1 rød snackpeber
  • 2 håndfulde ærter friske eller fra frost
  • 2 spsk granatæblekerner
  • 1 stor håndfuld persille
  • lidt ristede nødder til pynt

Sådan gør du
 

  • Til denne salat lavede jeg denne olie-eddike dressing, som det første (INDSÆT LINK). Herefter skæres æblerne ud i tern.
    Ofte tilsætter jeg først dressing til mine salater lige inden servering, så salatskålen får lov til at bevare sin sprødhed. Til denne salat valgte jeg dog at tilsætte dressing først til æbleternene, så de blev vendt godt rundt i den syrlige dressing.
  • Herefter snittes de resterende grøntsager og tilsættes i skålen med æblerne.
  • Ærterne tøes op på forhånd eller skylles og sigtes under lunken vand. Granatæblekerne kan enten købes pillet eller bankes ud i en tom skål med en grydeske.
  • Persillen grofthakkes og vendes i sammen med ærter og granatæblekerner – man kan med fordel gemme en smule persille til pynt.
  • Det hele vendes godt rundt med dressingen, og salaten sættes på køl i 1/2 times tid. Dette bidrager til at kålen mørner lidt og falder sammen.
  • Mængden af dressing til denne salat afhænger lidt af hvor stort spidskålshovedet er. Start med at tilsætte lidt ad gangen og vurder om den behøver mere.
Keyword antiinflammatorisk kost, Salat, salat med frugt og grønt, Spidskålssalat, tilbehør

Olie-eddike dressing

Olie-eddike dressing

Denne olie-eddike dressing kan bruges til nærmest alle salater, og kan med fordel gemmes på køl til brug på den næste salat.
Ret Salat & Grønt
Antal 4 personer

Ingredienser
  

  • olivenolie
  • æblecidereddike
  • flydende honning
  • salt og peber

Sådan gør du
 

  • Alle ingredienser på nær salt og peber piskes godt sammen med enten piskeris eller stavblender. Smag til med salt og peber.
Keyword Arabisk bulgursalat, olie-eddike dressing, salatdressing

Sommersalat med fersken og blomkål

Sommersalat med fersken og blomkål

Sommersalat med fersken og blomkål

En skøn og fyldig salat, der passer til det meste. Server den alene, eller som tilbehør på de lune sommeraftener med grill og hygge på terrassen.
Ret Salat & Grønt
Antal 4 personer

Ingredienser
  

  • 125 g blandet krølsalat
  • 200 g blomkål
  • 200 g edamamebønner fra frost
  • 125 g blåbær
  • 2 ferskner

Dressing:

  • 3 spsk olivenolie
  • 1 spsk æblecidereddike
  • 1 tsk sød sennep
  • 2 tsk flydende honning
  • salt og peber

Sådan gør du
 

  • Pisk alle ingredienserne til dressingen sammen og smag til med salt og peber.
  • Skyl salaten og slyng i en salatslynge eller ryst den godt. Skær blomkålen i passende buketter.
  • Edamamebønnerne tøes op forinden eller skylles kort under lunken vand. Salat, blomkål og bønner kommes i en skål og vendes rundt.
  • Herefter hældes dressingen over salaten, salaten vendes igen rundt og pyntes med fersken skåret i tynde både og blåbær.
Keyword antiinflammatorisk kost, Fyldig salat, Salat

Vandmelonsalat med fetaost

Vandmelonsalat med feta

Vandmelonsalat med fetaost

Vandmelon hører til sommerens must-have på lige fod med is, solskin og strandture. Den saftige og forfriskende smag er ikke kun ideel som en lækker snack, men den udmærker sig også fantastisk i salater, hvilket gør den til en uundværlig del af sommeroplevelsen.
Ret Salat & Grønt
Antal 4 personer

Ingredienser
  

  • 100 g rucolasalat
  • 1/2 vandmelon
  • 100 g fetaost
  • 30 g ristede pinjekerner
  • 1 håndfuld frisk mynte

Sådan gør du
 

  • Pinjekernerne ristes på en pande til gyldne og sættes til afkøling.
  • Skyl rucolaen godt og slyng den i en salatslynge. Rucolaen kommes i en passende skål
  • Vandmelonen skæres i små tern og vendes med rucolaen.
  • Fetaosten drænes for vand, og hvis det er et helt stykke, skæres den i tern eller smuldres. Fetaosten drysses henover salaten.
  • Mynten finthakkes og vendes i salaten.
  • Til denne salat er det ideelt med en smule vinagrette, find opskriften her:
  • Vend vinaigretten med salaten og drys til sidst med pinjekernerne.
Keyword Salat, Sommersalat, Vandmelon

Kartoffelsalat

Kartoffelsalat

Kartoffelsalat

Kartoffelsalat med nye kartofler er en fast del af den danske sommermenu, men den er nu dejlig på alle tidspunkter på året. Den serveres gerne med frikadeller eller som tilbehør til grillretter. Kartoffelsalaten kan serveres straks eller forberedes nogle timer i forvejen og trække smag i køleskabet.
Ret Salat & Grønt
Antal 4 personer

Ingredienser
  

  • 500 g kogte, nye kartofler
  • 1 bt grønne asparges
  • 200 g fine ærter friske eller optøede fra frost
  • 1-2 hoveder hjertesalat

Dressing:

  • 1 1/2 spsk god mayonnaise
  • 1 spsk sød sennep
  • 1/2 spsk citronsaft
  • salt og peber
  • eventuelt lidt honning eller mere sennep efter smag

Pynt:

  • 1 håndfuld saltede mandler
  • 1 håndfuld frisk citrontimian alternativt dild eller purløg
  • blomster fra citrontimian eller andre spiselige blomster, for eksempel purløgsblomster

Sådan gør du
 

  • Kog de rengjorte, nye kartofler og sæt dem til afkøling.
  • Bælg ærter eller optøjer og dræn dem fra frost.
  • Vask og klargør de grønne asparges. Knæk eller skær den nederste, træge del del væk. Skær aspargesene i mundrette bidder og overhæld med kogende vand i 2 min. Dræn og afkøl dem herefter.
  • Vask hjertesalaten og dup bladene tørre i et rent viskestykke eller ved hjælp af en salatslynge.
  • Pisk dressingen sammen og smag til med salt og peber. Alt afhængig af typen af sennep kan du tilsætte mere mayonnaise, sennep eller honning efter smag. Jeg bruger gerne "Den ægte Bornholmersennep", da den er tilpas sød.
  • Hvis kartoflerne er lidt store, deles de før de vendes i dressingen sammen med halvdelen af ærterne og halvdelen af aspargesene.
  • Anret salatbladene i et stort fad eller skåk, og kom kartoffelsalaten henover. Færdiggør kartoffelsalaten ved at drysse de sidste ærter og asparges henover og pynt med saltede mandler og finthakkede krydderurter.
Keyword Kartoffelsalat, Sommersalat
Denne hjemmeside anvender cookies for at optimere dit besøg, generere statistik og huske dine præferencer. Hvis du accepterer cookies, behandler hjemmesiden kortvarigt din IP-adresse for at måle trafikken på webstedet. Ved at trykke ‘Yderligere info’ kan du finde information om brugen af cookies.