Sommersalat med fersken og blomkål
En skøn og fyldig salat, der passer til det meste. Server den alene, eller som tilbehør på de lune sommeraftener med grill og hygge på terrassen.
Ingredienser
- 125 g blandet krølsalat
- 200 g blomkål
- 200 g edamamebønner fra frost
- 125 g blåbær
- 2 ferskner
Dressing:
- 3 spsk olivenolie
- 1 spsk æblecidereddike
- 1 tsk sød sennep
- 2 tsk flydende honning
- salt og peber
Sådan gør du
- Pisk alle ingredienserne til dressingen sammen og smag til med salt og peber.
- Skyl salaten og slyng i en salatslynge eller ryst den godt. Skær blomkålen i passende buketter.
- Edamamebønnerne tøes op forinden eller skylles kort under lunken vand. Salat, blomkål og bønner kommes i en skål og vendes rundt.
- Herefter hældes dressingen over salaten, salaten vendes igen rundt og pyntes med fersken skåret i tynde både og blåbær.