Inflammatorisk tarmsygdom (IBD)

Morbus Crohn og Colitis Ulcerosa

Morbus Crohn

Morbus Crohn, også kaldet Crohns sygdom, er en kronisk betændelsestilstand i tarmvæggen. Den kan forekomme i hele tarmen, både i tynd- og tyktarm (colon). Symptomerne på Crohns er forskellige alt afhængig af, hvor i tarmen sygdommen sidder. Betændelse i tyktarmen resulterer i blodig diarré, mens Crohns sygdom i tyndtarmen primært manifesterer sig ved intense mavesmerter og kvalme. Mange er i risiko for at lide af blodmangel og underernæring, da der mistes både blod og protein gennem afføringen.

Årsagen til Morbus Crohn kendes ikke, men nyere forskning tyder på, at miljø og spisevaner har betydning. En kost rig på rødt kød og animalsk fedt har en negativ indvirkning på tarmens sundhed og dermed også på udvikling af sygdommen. I praksis oplever flere at have gavn af at spise en kost rig på vegetabilske (plantebaserede) fødevarer ud fra antiinflammatoriske principper. (Læs mere om antiinflammatorisk kost her).

 

Nogle oplever, at de ikke længere tåler visse fødevarer, og at nogle fødevarer enten forværrer eller bedrer deres tarmsymptomer. Udelukkelse af laktose (mælkesukker) kan gavne mange med Crohns sygdom. Det skyldes at spaltningen af laktosen er udfordret på grund af mangel på enzymet laktase, der skal spalte mælkesukkeret. Det er i tyndtarmen, at du skal optage vigtig næring fra kosten, og er der betændelse i tarmen, er netop optaget af næringsstoffer udfordret.

Er sygdommen tilstede i tyktarmen oplever en del symptomer på irritabel tyktarm. Er du udfordret med ubehag, oppustethed og luftgener, kan Low FODMAP diæten forsøges med henblik på at skabe lindring. (Læs mere om Low FODMAP her).

Jeg står klar til at hjælpe dig med at skabe mere ro i din tarm. Hos mig får du en individuel vejledning og en grundig analyse af netop dine symptomer og situation.

Colitis Ulcerosa

Colitis Ulcerosa er en inflammatorisk sygdom i tyktarmens (colons) slimhinde. Sygdommen er kronisk, og er kendetegnet ved, at der ofte forekommer blodige diarréer. Colitis Ulcerosa kan medføre både gode som dårlige perioder. Langt størsteparten med sygdommen oplever ro i tarmen over længere tid, for så pludselig at den blusser op igen. Årsagen til Colitis Ulcerosa er endnu uvis. Sygdommen behandles med medicin, men kost- og livsstilsfaktorer kan ofte bedre livskvaliteten hos den enkelte.

 

Der er stadig meget, vi ikke ved endnu omkring sammenhængen mellem Colitis Ulcerosa og kost. Der findes ikke én diæt som alle bør følge. Nogle oplever, at de ikke længere tåler visse fødevarer, og at nogle fødevarer enten forværrer eller bedrer deres tarmsymptomer. Fødevarer, med et højt indhold af visse kulhydrater, kan hos nogen føre til mavesmerter, luftgener og oppustethed. Her kan den såkaldte Low FODMAP diæt være relevant at overveje under kyndig vejledning af en diætist (Læs mere om low FODMAP her).

KONTAKT MIG
Lone Rosenkilde diætist tarmsygdomme IBD
Lone Rosenkilde diætist tarmsygdomme IBD

Helhedsorienteret livsstilsændring

At leve med en kronisk tarmsygdom er udfordrende, og ofte er der flere aspekter af ens livsstil, som med fordel kan justeres. En antiinflammatorisk livsstil indebærer, foruden sund kost, at du prioriterer daglig motion, undgår stress og sørger for at få en god og tilstrækkelig nattesøvn. Ønsker du at vide mere om antiinflammatorisk kost? Læs mere her.

Det kan være svært at navigere i alle anbefalingerne på egen hånd og finde ud af, hvad der er det rette at gøre for dig. Jeg står klar til at hjælpe dig med at finde balancen i dit liv, så du opnår mest mulig ro i din tarm. Kontakt mig og hør mere om, hvordan jeg kan hjælpe dig. 

Har du spørgsmål, så send mig gerne en mail, eller ring og få en uforpligtende snak om, hvordan jeg kan hjælpe dig.