Forfatter arkiver: Lone Rosenkilde

Bananpandekager

Bananpandekager

Bananpandekager

Disse bananpandekager egner sig fint til en sund og velsmagende start på dagen eller som mellemmåltid.
Disse pandekager er lavet med modne bananer, der tilføjer en naturlig sødme og saftighed. De er ikke kun lækre, men også en kilde til gode næringsstoffer.
Ret Mellemmåltid, Morgenmad
Antal 14 stk

Ingredienser
  

  • 2 modne bananer
  • 3 æg
  • 1 dl havregryn
  • ½ tsk kanel eller vaniljepulver
  • 1 tsk ahornsirup
  • ½ tsk bagepulver
  • lidt rapsolie til stegning

Sådan gør du
 

  • Bananerne moses godt med en gaffel. Resten af ingredienserne tilsættes og dejen piskes sammen til en ensartet masse.
  • Kom lidt olie på panden og kom dernæst pandekagedejen på i klatter med en stor ske/sauceske, og vend dem når de er stegt på den ene side.
  • Server straks og brug den topping du foretrækker, eksempelvis laktosefri skyr eller laktosefri hytteost, ahornsirup, friske blåbær, jordbær og eventuelt lidt hakkede nødder/mandler.
Keyword Bananpandekager, Dessert, Pandekager

Indisk Quinoa gryde

Indisk quinoa gryde

Indisk quinoa gryde

Lækker one pot gryderet med varme krydderier. Som alle one pots gryderetter er denne nem og hurtig i en travl hverdag, og man variere med de grøntsager, som køleskabet nu lige råder over. Eksempelvis gulerod, blomkål, squash, aubergine og broccoli.
Ret Nemme retter
Antal 4 Personer

Ingredienser
  

  • dl quinoa, skyllet
  • 6 dl grøntsags bouillon
  • 2 røde snackpeber, skåret i tynde strimler
  • 1 rødløg, i halve, tynde skiver
  • 3 søde kartofler, skåret i små tern
  • 100 g frisk spinat , skyllet og drænet
  • 2 fed hvidløg, finthakket
  • 2 spsk olivenolie
  • salt & peber
  • hakket persille eller koriander til pynt

Krydderiblanding:

  • 2 spsk tomatpuré
  • 1 spsk æblecidereddike
  • 2 tsk sød paprika
  • 1 tsk stødt ingefær
  • 2 tsk stødt koriander
  • 1 tsk gurkemeje
  • 1 tsk kanel
  • ½ tsk stødt chili
  • 1 tsk stødt spidskommen

Sådan gør du
 

  • Klargør alle grøntsager og quinoa.
  • Varm en gryde op til medium varme, tilsæt olivenolien og svits løg og hvidløg heri 4-5 min. Tilsæt søde kartofler og peberfrugt og lad det stege med i 5 min.
  • Nu tilsættes krydderiblandingen og vendes godt rundt.
  • Kom den skyllede quinoa i gryden sammen med bouillonen.
  • Læg nu låg på gryden og lad det simre i 20-25 min til kartofler og quinoa er kogt mørt. Tilsæt nu spinaten, vend det rundt og læg igen låg på gryden.
  • Tjek efter et par minutter, og når spinaten er faldet sammen, er retten klar og kan smages til med salt og peber.
  • Anrettes i skåle og pyntes med hakket persille eller koriander. Smager også godt med en klat creme fraiche og måske lidt ristede nødder på toppen.
Keyword antiinflammatorisk kost, nem aftensmad, one pot, quinoagryde
Denne hjemmeside anvender cookies for at optimere dit besøg, generere statistik og huske dine præferencer. Hvis du accepterer cookies, behandler hjemmesiden kortvarigt din IP-adresse for at måle trafikken på webstedet. Ved at trykke ‘Yderligere info’ kan du finde information om brugen af cookies.