Kategori arkiver: Salater & Grønt

Salater & Grønt

Sommersalat med fersken og blomkål

Sommersalat med fersken og blomkål

Sommersalat med fersken og blomkål

En skøn og fyldig salat, der passer til det meste. Server den alene, eller som tilbehør på de lune sommeraftener med grill og hygge på terrassen.
Ret Salat & Grønt
Antal 4 personer

Ingredienser
  

  • 125 g blandet krølsalat
  • 200 g blomkål
  • 200 g edamamebønner fra frost
  • 125 g blåbær
  • 2 ferskner

Dressing:

  • 3 spsk olivenolie
  • 1 spsk æblecidereddike
  • 1 tsk sød sennep
  • 2 tsk flydende honning
  • salt og peber

Sådan gør du
 

  • Pisk alle ingredienserne til dressingen sammen og smag til med salt og peber.
  • Skyl salaten og slyng i en salatslynge eller ryst den godt. Skær blomkålen i passende buketter.
  • Edamamebønnerne tøes op forinden eller skylles kort under lunken vand. Salat, blomkål og bønner kommes i en skål og vendes rundt.
  • Herefter hældes dressingen over salaten, salaten vendes igen rundt og pyntes med fersken skåret i tynde både og blåbær.
Keyword antiinflammatorisk kost, Fyldig salat, Salat

Vandmelonsalat med fetaost

Vandmelonsalat med feta

Vandmelonsalat med fetaost

Vandmelon hører til sommerens must-have på lige fod med is, solskin og strandture. Den saftige og forfriskende smag er ikke kun ideel som en lækker snack, men den udmærker sig også fantastisk i salater, hvilket gør den til en uundværlig del af sommeroplevelsen.
Ret Salat & Grønt
Antal 4 personer

Ingredienser
  

  • 100 g rucolasalat
  • 1/2 vandmelon
  • 100 g fetaost
  • 30 g ristede pinjekerner
  • 1 håndfuld frisk mynte

Sådan gør du
 

  • Pinjekernerne ristes på en pande til gyldne og sættes til afkøling.
  • Skyl rucolaen godt og slyng den i en salatslynge. Rucolaen kommes i en passende skål
  • Vandmelonen skæres i små tern og vendes med rucolaen.
  • Fetaosten drænes for vand, og hvis det er et helt stykke, skæres den i tern eller smuldres. Fetaosten drysses henover salaten.
  • Mynten finthakkes og vendes i salaten.
  • Til denne salat er det ideelt med en smule vinagrette, find opskriften her:
  • Vend vinaigretten med salaten og drys til sidst med pinjekernerne.
Keyword Salat, Sommersalat, Vandmelon

Kartoffelsalat

Kartoffelsalat

Kartoffelsalat

Kartoffelsalat med nye kartofler er en fast del af den danske sommermenu, men den er nu dejlig på alle tidspunkter på året. Den serveres gerne med frikadeller eller som tilbehør til grillretter. Kartoffelsalaten kan serveres straks eller forberedes nogle timer i forvejen og trække smag i køleskabet.
Ret Salat & Grønt
Antal 4 personer

Ingredienser
  

  • 500 g kogte, nye kartofler
  • 1 bt grønne asparges
  • 200 g fine ærter friske eller optøede fra frost
  • 1-2 hoveder hjertesalat

Dressing:

  • 1 1/2 spsk god mayonnaise
  • 1 spsk sød sennep
  • 1/2 spsk citronsaft
  • salt og peber
  • eventuelt lidt honning eller mere sennep efter smag

Pynt:

  • 1 håndfuld saltede mandler
  • 1 håndfuld frisk citrontimian alternativt dild eller purløg
  • blomster fra citrontimian eller andre spiselige blomster, for eksempel purløgsblomster

Sådan gør du
 

  • Kog de rengjorte, nye kartofler og sæt dem til afkøling.
  • Bælg ærter eller optøjer og dræn dem fra frost.
  • Vask og klargør de grønne asparges. Knæk eller skær den nederste, træge del del væk. Skær aspargesene i mundrette bidder og overhæld med kogende vand i 2 min. Dræn og afkøl dem herefter.
  • Vask hjertesalaten og dup bladene tørre i et rent viskestykke eller ved hjælp af en salatslynge.
  • Pisk dressingen sammen og smag til med salt og peber. Alt afhængig af typen af sennep kan du tilsætte mere mayonnaise, sennep eller honning efter smag. Jeg bruger gerne "Den ægte Bornholmersennep", da den er tilpas sød.
  • Hvis kartoflerne er lidt store, deles de før de vendes i dressingen sammen med halvdelen af ærterne og halvdelen af aspargesene.
  • Anret salatbladene i et stort fad eller skåk, og kom kartoffelsalaten henover. Færdiggør kartoffelsalaten ved at drysse de sidste ærter og asparges henover og pynt med saltede mandler og finthakkede krydderurter.
Keyword Kartoffelsalat, Sommersalat

Sommersalat med krølsalat og fennikel

Sommerslat med krølsalat og fennikel

Sommersalat med krølsalat og fennikel

Sommeren er en årstid, der kalder på grønne salater. Grønne salater kan kombineres med det meste, så anvend hvad end der er i køleskabet. For at gøre salaten mere fyldig, er det godt at tænke de mere grove grøntsager ind også.
Ret Salat & Grønt
Antal 2 personer

Ingredienser
  

  • 1 ps blandet krølsalat
  • 1 fennikel
  • 4 grønne asparges
  • 1 gul snackpeber
  • 1 rød snackpeber
  • 1 gulerod

Sådan gør du
 

  • Til denne salat har jeg også lavet en portion af min vinaigrette, find opskriften her:
  • Ingredienserne til dressing piskes sammen.
  • Krølsalaten skylles og duppes tør med et rent viskestykke eller en salatslynge.
  • Alle gøntsagerne skylles og skæres i mundrette bidder. Grøntsagerne vendes sammen med salaten i en skål og overhældes med vinaigrette efter behov.
  • Som prikken over i'et kan salaten toppes med ristede nødder eller frø.
Keyword Salat, Sommersalat

Råkostsalat med rødkål

Råkostsalat med rødkål

Denne råkostsalat kan hurtigt blive en favorit i vintermånederne. Den er uhyre enkel, men farverig og velsmagende, og så går den godt som tilbehør til nærmest alle hovedretter.
Ret Salat & Grønt
Antal 4 personer

Ingredienser
  

  • 1/2 rødkål
  • 2 spsk olivenolie
  • 3 spsk solbærmarmelade
  • 1 appelsin

Sådan gør du
 

  • Snit rødkålen fint og kom den i en skål.
  • Appelsinen skrælles, skæres i tern og tilføjes til rødkålen.
  • Olivenolie og solbærmarmelade vendes i råkosten, og den er klar til servering.
  • Salaten kan med fordel laves i forvejen og sættes på køl.
Keyword kålsalat, Råkost, Salat

Rødkålssalat med grønkål og figner

Rødkålssalat med grønkål og figner

En rigtig vintersalat, som blandt andet klær enhver julemiddag. De mange farver og de klassiske vinterråvarer gør denne salat uimodståelig på et hvert middagsbord.
Ret Salat & Grønt
Antal 4 personer

Ingredienser
  

  • 1/2 rødkålshoved
  • 2 håndfulde grønkål
  • 4 ingridmarieæbler
  • 4 appelsiner
  • 125 g blåbær
  • 1 håndfuld tørrede figner
  • 1 håndfuld hasselnødder uden skal

Dressing:

  • 2/3 olivenolie
  • 1/3 mørk balsamicoeddike
  • honning
  • sød sennep
  • salt og peber

Sådan gør du
 

  • Dressingen piskes sammen eller blendes med en stavblender.
  • Hasselnødderne kan købes afskallede, men har man kun almindelige, kan man gøre følgende:
    Rist hasselnødderne i ovnen eller på en tør pande. Lad dem blive godt varme og ryst panden, indtil nøddernes brune hinde falder helt eller delvist af under ristningen. Når de er ristede tilstrækkeligt, kommes de i et viskestykke, hvor man kan gnubbe det resterende hinde af. Bruger man ovnen, kan man enten gnide det af med fingrene når de er afkølede eller anvende viskestykket.
  • Rødkål snittes fint og blandes med dressingen i en skål.
  • Grønkålen plukkes fri fra stilken og fintsnittes. Denne tilføjes til skålen.
  • Appelsinen skrælles med en kniv og skæres i fileter, som kommes i en seperat skål. Saften på spækbrættet må gerne komme med i skålen sammen med de resterende ingredienser.
  • Æblerne skæres i tern og vendes i appelsinerne, så saften forhindrer æblerne i at blive brune. Frugten vendes i kålblandingen og der smages til med eventuelt salt, peber og mere dressing.
  • Anret rødkålssalaten i en skål eller på et fad og pynt med blåbær, figner og ristede hasselnødder.
Keyword kålsalat, Rødkålssalat, Salat

Salat med fennikel og pekannødder

Salat med fennikel og pekannødder

Salat med fennikel og pekannødder

En forfriskende salat med ingredienser, der ikke kun er sunde og nærende, men også smagsfulde og fuld af kontraster, hvilket gør den til et indbydende valg for enhver, der ønsker at nyde en let og lækker salat.
Ret Nemme retter, Salat & Grønt
Antal 4 personer

Ingredienser
  

  • 2 hoveder hjertesalat
  • 1 håndfuld ærter friske eller frosne
  • 1 fennikel
  • 1 æble
  • 1 håndfuld pekannødder

Dressing:

  • 6 spsk olivenolie
  • 2 spsk æbleeddike
  • 1 spsk honning eller ahornsirup
  • 1 tsk sød sennep
  • salt og peber

Sådan gør du
 

  • Start med at tørrist pekannødderne på en pande, og sæt dem til afkøling.
  • Dressingen piskes sammen i en skål og stilles til side til senere.
  • Vask salathovederne og dup dem tørre med et rent viskestykke eller i en salatslynge. Salaten plukkes i grove stykker og kommes i en skål.
  • Ærterne optøes eller bælges, og vendes i salaten.
  • Fennikel skæres i strimler og æblerne i tynde både, som herefter også vendes i salatblandingen.
  • Til sidst vendes salatdressingen i, og salaten anrettes i en skål eller et fad og pyntes med de ristede pekannødder.
Keyword Salat, salat med frugt og grønt

Græsk salat

Græsk salat

Græsk salat

Den klassiske græske salat er kendt for sin enkle elegance, farverige udseende og smagfulde kombination af friske ingredienser. Server salaten som tilbehør til grillretter, tzatziki eller i græske fladbrød, når du ønsker at nyde den friske og karakteristiske smag af det græske køkken.
Ret Salat & Grønt
Antal 4 personer

Ingredienser
  

  • 1 agurk
  • 4 tomater
  • 1-2 løg
  • 1-2 peberfrugter
  • 100 g fetaost
  • 80 g oliven
  • 1-2 spsk olivenolie
  • 1 håndfuld frisk basilikum eller oregano

Sådan gør du
 

  • Alle grøntsagerne skæres groft ud og anrettes i en skål.
  • Salaten vendes med olivenolien.
  • Fetaost skæres i tern eller smuldres henover salaten sammen med oliven og grofthakket basilikum eller oregano.
Keyword Græsk salat, Salat

Råsyltede rabarber

Råsyltede rabarber

Råsyltede rabarber

Råsyltede rabarber er super lækkert og virkelig nemt at lave. De kan bruges til at hav af retter, blandt andet som ingrediens i salater eller på vaniljeskyren til morgenmad. Lav gerne en større portion og frys ned i små portioner efter syltning.
Ret Salat & Grønt
Antal 4 personer

Ingredienser
  

  • 250 g rabarber
  • 2-2 1/2 dl sukker

Sådan gør du
 

  • Rabarberen renses og skåres i små stykker. Herefter kommes de i en skål og overhældes med sukker.
  • Vend sukkeret godt rundt og lad rabarberne trække til næste dag indtil sukkeret har trukket væske ud af rabarberen.
  • Væsken drænes herefter og koges op i en gryde.
  • Rabarberne kommes på rene syltetøjsglas og overhældes med den kogende væske. Glassene lukkes straks og sættes på køl.
  • De råsyltede rabarber kan bruges efter 1-2 dage på køl, og kan holde sig i ca. 1 uge. De kan også fryses ned i mindre portioner, og bliver faktisk bedre og mere chewy af en tur i fryseren. Jeg fryser dem ofte i drænet tilstand, for så er de nemme at tø op og komme direkte i salaten. Selve væden fra syltningen kan man også bruge som en sirup, når du laver dressing eller i en dessert.
Keyword Rabarber, tilbehør

Blomkålscouscous

Blomkålscouscous

Blomkålscouscous

Denne ret kan serveres til det meste, men smager især skønt sammen med dampet torsk eller en anden hvid fisk. Ved at erstatte couscous med blomkål, får man også en ret med færre kulhydrater, flere fibre og næringsstoffer.
Ret Salat & Grønt
Antal 4 personer

Ingredienser
  

  • 3/4-1 blomkålshovede
  • 200 g blommetomater
  • 1 1/2 dl fine ærter frosne
  • 50 g pinjekerner
  • 1 håndfuld frisk persille
  • 1 håndfuld frisk basilikum

Dressing:

  • 1/2 citron skal og saften heraf
  • 2 spsk olivenolie
  • 1 knsp stødt spidskommen
  • 1 fed hvidløg
  • salt og peber

Sådan gør du
 

  • Rist pinjekernerne på en tør pande indtil de er let gyldne, og stil dem til afkøling.
  • Vask blomkålen og hak den groft. Hvis man ønsker finthakket blomkål i stedet, kan man med fordel rive den på et rivejern. Vask tomaterne og halver dem.
  • Hak persille og basilikum fint.
  • Rør dressingen sammen og smag den til med salt og peber.
  • Herefter vendes blomkål, tomater og optøede ærter med dressingen.
  • Bland nu 3/4 af de finthakkede krydderurter med couscousblandingen. Blomkålscouscousen anrettes på et fad eller i en skål og toppes med de sidste krydderurter og de ristede pinjekerner.
Keyword blomkål, couscous, Salat, tilbehør
Denne hjemmeside anvender cookies for at optimere dit besøg, generere statistik og huske dine præferencer. Hvis du accepterer cookies, behandler hjemmesiden kortvarigt din IP-adresse for at måle trafikken på webstedet. Ved at trykke ‘Yderligere info’ kan du finde information om brugen af cookies.