Kategori arkiver: Salater & Grønt

Salater & Grønt

Rød spidskålssalat med medjoul-dadler

Rød spidskålssalat med medjoul-dadler

Mange forbinder dadler med jul, og især denne salat er da også velegnet til julebordet. Retten kan dog også sagtens serveres året rundt, idet den også kan bruges som en let frokost eller som tilbehør til aftensmaden.
Ret Salat & Grønt
Antal 4 personer

Ingredienser
  

  • 1 rødt spidskål
  • 2 æbler
  • 1 håndfuld granatæblekerner
  • 4 medjoul-dadler
  • 1 håndfuld valnødder til pynt

Dressing:

  • 3 spsk oliven- eller rapsolie
  • 2 spsk balsamicoeddike
  • 1 spsk honning
  • salt og peber

Sådan gør du
 

  • Dressingen piskes sammen og stilles til side.
  • Spidskål snittes fint, og æblerne skæres i tynde både.
  • Spidskålen og æblerne kommes i en skål og overdrysses med granatæblekernerne og vendes i dressingen.
  • Medjoul-dadlerne snittes i strimler og der pyntes med dadler såvel som valnødder på toppen af salaten.
Keyword antiinflammatorisk kost, Salat

Rødbedesalat

Rødbedesalat

Rødbedesalat

Som med alle andre salater, kan rødbedesalat også variere i det uendelige. Denne variation er suppleret med belugalinser, æbler, persille og fetaost, som passer perfekt til de mørke, regnfulde efterårsdage.
Ret Salat & Grønt
Antal 4 personer

Ingredienser
  

  • 3 rødbeder ca. 500 g
  • 2 æbler
  • 1 dl belugalinser
  • 50 g fetaost
  • 1 bt persille
  • 2 spsk ristede og saltede græskarkerner eller nødder

Dressing:

  • 1 spsk æblecidereddike
  • 3 spsk olivenolie
  • 1 spsk ahornsirup
  • salt og peber

Sådan gør du
 

  • Kog belugalinserne efter anvisning på posen. Pisk dressingen sammen. Når linserne er kogt og drænet for kogevandet, tilsættes de halvdelen af dressingen og sættes til afkøling.
  • Rens og skræl rødbederne og riv dem på rivejern eller i en foodprocessor. Skær æblerne i tynde både og vend æblebådene i resten af dressingen.
  • Finthak persillen, klargør fetaosten og nødder/kerner til drys.
  • vend nu rødbede og belugalinser i en stor skål, tilsæt æblebåde med dressing (gem eventuelt lidt både til pynt). Anret salaten på et fad eller i en skål, og pynt med persille, fetaost og nødder/frø.
Keyword Rødbede, Rødbedesalat, Salat

Frisk grønkålssalat

Frisk grønkålssalat

Frisk grønkålssalat

Grønkål er en vitaminbombe uden lige, og din tarmflora vil elske dig for at skrue op for indtaget. Grønkål kan opleves som en tør og strid ingrediens i salatskålen, hvis ikke den får lidt kærlighed. Dressing er derfor et must, hvis du gerne vil have succes med at bruge grønkål i rå mængder i salater.
Ret Salat & Grønt
Antal 4 personer

Ingredienser
  

  • 1/2 ps frisk, hakket grønkål
  • 2-3 appelsiner
  • 1/2 granatæble, kernerne heraf
  • 3 spsk peanuts

Dressing:

  • 1 1/2 spsk æblecidereddike
  • 2 1/2 spsk ahornsirup
  • 3 spsk koldpresset raps- eller olivenolie
  • salt og peber

Sådan gør du
 

  • Grønkålen skylles og tørres i et rent viskestykke eller med en salatslynge, og kommes i en skål.
  • Dressingen piskes sammen og vendes i grønkålen. Her kan man enten lade skålen stå og trække et par timer på køl, eller massere dressingen ind i kålen i et minuts tid, brug gerne engangshandsker.
  • Appelsinerne skrælles med en kniv og skæres i fileter. Granatæblet pilles, og både kerner og appelsin vendes i grønkålen. Kom gerne saften fra spækbrættet med i salaten, da dette også er med til at blødgøre grønkålen.
  • Anret salaten i en skål eller på et fad og pynt med peanuts.
Keyword blomkål, grønkål, Salat, Sund tarmflora

Sprød blomkålssalat

Sprød blomkålssalat

Sprød blomkålssalat

Rigtig mange går i en stor bue udenom blomkål, fordi de forbinder den med dårlige oplevelser i form af udkogt og lettere stinkende blomkål. Men sådan behøver blomkål slet ikke at blive tilberedt. Blomkål skal gerne have bid, hvad enten den serveres rå, stegt eller dampet. Der er et utal af variationsmuligheder, og denne salat er blot en af de mange.
Ret Salat & Grønt
Antal 2 personer

Ingredienser
  

  • 1/2 blomkål
  • 1 æble
  • 1 håndfuld tørrede tranebær
  • 1 håndfuld frisk persille
  • 1 citron, revet skal heraf
  • 1 håndfuld saltede mandler

Dressing:

  • 2 spsk koldpresset raps- eller olivenolie
  • 1/2 citron, saften heraf
  • 1 spsk honning
  • salt og peber

Sådan gør du
 

  • Start med at rive citronskal. Dernæst press saften ud af citronen og rør den sammen med de resterende ingredienser til dressingen. Smag til med salt og peber.
  • Vask og skær blomkålen i små tynde skiver, kom dem i en skål.
  • Æblet skæres i tynde både og marineres i en skål med dressingen, så de ikke bliver brune.
  • Persillen hakkes groft og vendes i blomkålen sammen med æbler, dressing og tørrede tranebær.
  • Salaten drysses med revet citronskal og pyntes med saltede mandler.
Keyword blomkål, Blomkålssalat, Salat

Sommersalat med kartofler og råsyltede rabarber

Sommersalat med kartofler og råsyltede rabarber

Nye danske kartofler kan noget, men prøv også at booste din salat med råsyltede rabarber. Salaten er helt fortryllende, og så bidrager de mange farver til, at den ser sommerlig og indbydende ud.
Ret Salat & Grønt
Antal 2

Ingredienser
  

  • 2 hoveder hjertesalat
  • 5 nye kartofler
  • 3 håndfulde edamamebønner fra frost, kan erstattes af ærter
  • 1 spsk råsyltede rabarber
  • 2 spsk syltelage fra rabarberne

Sådan gør du
 

  • Hvis du ønsker at lave dine egne råsyltede rabarber kan du finde min opskrift her: (INDSÆT LINK).
  • Kartoflerne koges, pilles og afkøles. Efter afkøling skæres de i mundrette bidder.
  • Hjertesalaten skylles og duppes tør med et rent viskestykke eller i en salatslynge. Salaten rives i grove stykker og kommes i en skål.
  • Edamamebønner optøes og vendes i salaten sammen med kartoflerne.
  • Salaten pyntes med rabarberne og vendes i syltelagen.
Keyword Salat, Sommersalat

Spidskålstzatziki

Spidskålstzatziki

Spidskålstzatziki

Spidskålstzatziki er en forfriskende og kreativ variation af den klassiske tzatziki, der normalt er lavet kun med agurk. Denne version integrerer den sprøde tekstur og lette peberagtige smag af spidskål for at skabe en unik og velsmagende dip eller dressing
Ret Salat & Grønt
Antal 4 personer

Ingredienser
  

  • 5 dl græsk yoghurt
  • 1/4-1/2 spidskål ca. 250 g
  • 1/2 agurk
  • 2 fed hvidløg
  • 1/2 spsk raps- eller olivenolie
  • 1/2 tsk stødt spidskommen
  • salt og peber

Sådan gør du
 

  • Vask spidskålen og snit den fint.
  • Vask agurken og riv den på rivejernet.
  • Kom græsk yoghurt, spidskål og agurk i en skål og rør det godt sammen. Tilsæt presset hvidløg, olie og spidskommen og smag til med salt og peber.

Noter

Tip: Opskriften kan piftes op med hakket frisk persille, purløg eller mynte efter smag. Såfremt du lader tzatzikien trække i køleskabet, skal du være bevidst om at hvidløgs smagen bliver mere intens jo længere tid den trækker, og såfremt du foretrækker knapt så intens hvidløgssmag, kan du nøjes med at tilsætte 1 fed i stedet for 2 fed hvidløg.
Keyword græsk mad, tilbehør, tzatkiki

Vinterslaw med rosenkål

Vinterslaw med rosenkål

Vinterslaw med rosenkål

Lad dig inspirere af årstidens bedste råvarer med denne vinterslaw. Denne opskrift er et skønt alternativ til den klassiske coleslaw og kan serveres til det meste.
Ret Salat & Grønt
Antal 4 personer

Ingredienser
  

  • 250 g rosenkål
  • 2 gulerødder
  • 2 æbler
  • 1 håndfuld hasselnødder

Dressing:

  • 1/2 tsk dijonsennep
  • 2 dl yoghurt eller skyr (pære/banan smag)
  • salt og peber
  • citronsaft

Sådan gør du
 

  • Vask rosenkålene, fjern de yderste blade og skær nederste stok af. Skræl og vask gulerødderne og kom så både gulerødder og rosenkål i foodprocessoren og riv begge dele. Æblerne vaskes, skæres i både og kernehuset fjernes. Dryp æblerne med lidt frisk citronsaft inden de også kommes i foodprocessoren.
  • Dressingen piskes sammen og smages let til med salt og friskkværnet peber.
  • Bland den revne rosenkål, gulerod og æble godt og vend dressingen i. Smag til med salt, peber og lidt mere citronsaft. Salaten toppes med grofthakkede hasselnødder. Serveres straks som tilbehør til hovedret.
Keyword Coleslaw, rosenkål

Sprød julerødkål med pære

Sprød julerødkål med pære

Denne salat er dejlig sprød og syrlig og egner sig fortrinligt til julemad såsom andesteg eller flæskesteg. Salaten kan naturligvis varieres med fyld i form af æble og appelsin, ligesom den kan tilføjes bladselleri, hvis man ønsker det.
Ret Salat & Grønt
Antal 4 personer

Ingredienser
  

  • 1 lille rødkål eller 1/2 stort

Marinade til rødkålen:

  • 2 spsk koldpresset raps- eller olivenolie
  • 1 citron, saft og revet skal heraf
  • 1 tsk honning

Fyld:

  • 2 pærer
  • 7 medjoul-dadler eller 1 håndfuld tørrede blåbær
  • 2 clementiner

Dressing:

  • 3 spsk koldpresset raps- eller olivenolie
  • 2 spsk balsamico
  • 1 spsk honning
  • salt og peber

Knas:

  • 50 g pekannødder
  • 1 spsk smør
  • 2 spsk flydende honning eller sirup
  • 1 knsp salt

Sådan gør du
 

  • Fjern de yderste blade på rødkålshovedet, skyl rødkålen og skær stokken af. Del rødkålen i 2 og snit den nu meget fint enten i hånden eller på et mandolinjern.
  • Vask citronen, riv skallen og pres herefter saften af citronen. Rør olivenolie og honning i sammen med citronsaft og skal. Læg kålen i en frysepose og hæld marinaden over. Ryst posen godt, så marinaden fordeler sig godt i kålen og læg posen med kål på køl i min. 10 timer. Vend gerne posen et par gange undervejs.

Knas

  • Rist nødderne gyldne på en tør pande i et par min. Tilsæt smør, honning og et nip slat, og lad det stege i endnu et par min. , til nødderne er karameliserede. Hæld nødderne ud på et stykke bagepapir og lad dem størkne. Hvis du vælger at lave nødderne i god tid er det vigtigt at du opbevarer dem lufttæt efter nedkøling, for at bevare sprødheden.

Dressing

  • Pisk balsamico, olie, honning og lidt salt og peber sammen. Smag dressingen til.

Fyld

  • Udsten dadlerne og skær dem i kvarte. Skræl mandarinen og del den i små både og sørg for at fjerne alt hvidt skræl. Vask pærerne, fjern kernehus og skær dem i tynde både.
  • Når rødkålen er marineret, vendes først dressingen i, og dernæst pærer og dadler. Anret salaten i en fad/skål og pynt med mandarin. Salaten kan sagtens opbevares på køl inden servering og knas tilsættes som sidste pynt på salaten lige inden servering.
Keyword jul, Rødkålssalat

Bønnesalat

Dejlig og farverig bønnesalat

Bønnesalat

Dejlig og farverig bønnesalat, perfekt som en let frokost, som tilbehør til grillretter eller en farverig tilføjelse til buffeten. Denne bønnesalat vil fortrylle dine smagsløg og tilbyde en sund og tilfredsstillende oplevelse.
Ret Salat & Grønt
Antal 4 personer

Ingredienser
  

  • 500 g grønne bønner (haricots verts) friske eller frosne
  • 2 dl grønkål
  • 1 dl persille
  • 225 g cherrytomater gerne røde og gule
  • 1 håndfuld oliven og fetaost til pynt
  • hvidløgsolie til stegning kan erstattes af 1-2 fed hakket hvidløg og olivenolie

Dressing:

  • 6 spsk olivenolie
  • 2 spsk æblecidereddike
  • 1 spsk honning
  • 1 knsp dijonsennep
  • salt og peber

Sådan gør du
 

  • Anvendes friske bønner, starter du med at nippe dem og skylle dem godt. Damp bønnerne i en gryde med vand i ca. 3-4 min. Hæld bønnerne i en sigte og steg dem herefter på en pande i olivenolie i ca. 4 min. eller indtil at bønnerne er tilpas møre, men stadig med let bid i. Bruges frosne bønner, så kan du nøjes med at stege dem. Smag bønnerne til med lidt salt og køl dem af (må max være lidt lune ved servering).
  • Skær stilken fra grønkålen og hak kålen fint. Hak ligeledes persille og bland dette med grønkålen. Tomaterne halveres.
  • Alle ingredienser til dressingen blandes i en flaske eller anden tætsluttende beholder og rystes godt. Dressingen kan naturligvis også piskes sammen i en skål, men rystemetoden er bare dejlig let og giver en cremet dressing på no time. Smag dressingen til med salt og peber og tilsæt evt. mere honning, sennep eller olie efter smag.
  • Dressingen vendes i de afkølede bønner, tilsæt så grønkål og persille og vend godt rundt. Tilslut tilsættes tomater og der pyntes af med oliven og feta.
Keyword Bønnesalat, grønne bønner, haricots verts, Salat

Coleslaw

Coleslaw

Coleslaw

Coleslaw er kendt for sin kontrast mellem den sprøde tekstur af kålen og gulerødderne samt den cremede og let syrlige dressing. Det er et populært tilbehør, der ofte serveres ved grillfester, picnic eller som et element i sandwiches og burgere.
Ret Salat & Grønt
Antal 4 personer

Ingredienser
  

  • 4 gulerødder
  • 400 g hvidkål
  • 1 håndfuld persille

Dressing:

  • 1 1/2 dl græsk yoghurt eller yoghurt naturel
  • 2 spsk god mayonnaise
  • 2 tsk dijonsennep
  • 2 1/2 spsk æblecidereddike
  • 1/2-1 spsk honning
  • salt og peber

Sådan gør du
 

  • Vask og skræl gulerødderne. Fjern de yderste blade på hvidkålen og skær et passende stykke af (ca. 400g).
  • Skyl hvidkålen, dryp den af og kom både hvidkål og gulerod i foodprocessoren og riv begge dele groft. Har man ikke en foodprocessor kan man rive gulerødderne på et rivejern og snitte hvidkålen fint med en kniv.
  • Dressingen piskes sammen og smages til med honning, salt og peber. Vend de revne grøntsager med dressingen og smag til.
  • Inden servering drysses grofthakket persille over.
Keyword Coleslaw, kålsalat, Salat
Denne hjemmeside anvender cookies for at optimere dit besøg, generere statistik og huske dine præferencer. Hvis du accepterer cookies, behandler hjemmesiden kortvarigt din IP-adresse for at måle trafikken på webstedet. Ved at trykke ‘Yderligere info’ kan du finde information om brugen af cookies.