Kategori arkiver: Salater & Grønt

Salater & Grønt

Grøn pesto

Grøn pesto

Grøn pesto

Grøn pesto er alsidig og kan bruges som sauce til pasta, spread på brød, topping til pizza eller som smagsgiver i forskellige retter. Det er en velsmagende måde at tilføje intensitet og friskhed til forskellige retter.
Ret Salat & Grønt
Antal 4 personer

Ingredienser
  

  • 2 bt basilikum
  • 3 dl olivenolie
  • 80 g mandler kan erstattes af pinjekerner eller solsikkekerner
  • 60 g parmesanost
  • 2 fed hvidløg
  • 1 økologisk citron, saften og 1 tsk revet skal heraf

Sådan gør du
 

  • Vask basilikumbladene og medtag gerne den øverste grønne stængel, men undgå den grove nederste del.
  • Kom basilikum, olie og hvidløg i en foodprocessor og blend til en ensartet masse. Tilsæt mandler, parmesanost, salt og citronskal og halvdelen af citronsaften. Blend det hele til en ensartet masse og tilsæt eventuelt resten af citronsaften. Smag til. Ønsker du en mere flydende konsistens tilsættes mere olivenolie.
  • Pestoen kommes i et glas med skruelåg eller anden lufttæt og egnet beholder. Opbevares i køleskabet og kan holde sig 1 lille uges tid. Anvend pesto på som lækker dip til grøntsags stænger, på brød/knækbrød, tilsæt det til friskkogt fuldkornspasta eller anvend det i Kylling med parma og pesto (LINKES)
Keyword Pesto

Quinoasalat med spidskål og avocado

Quinoa salat med avocado

Quinoasalat med spidskål og avocado

Denne quinoasalat kombinerer den nøddeagtige smag af quinoa med den sprøde tekstur af spidskål og den cremede, bløde konsistens af avocado, hvilket resulterer i en velsmagende og sund ret.
Ret Salat & Grønt
Antal 4 personer

Ingredienser
  

  • 125 g quinoa
  • 1/2 spidskål
  • 2 avocado
  • 6-7 spsk vinaigrette (find opskrift under Salat & Grønt)
  • 1/2 håndfuld ristede og saltede mandler (find opskrift under Snack)

Sådan gør du
 

  • Start med at koge quinoaen (som anvist på pakken) og sæt den til afkøling.
  • Spidskålen skæres i tynde strimler og avocadoen skæres i små tern.
  • Spidskål og avocado (gem knap halvdelen til pynt) blandes med vinaigrette dressingen og tilslut vendes den afkølede quinoa i.
  • Bland salaten godt, så quinoaen fordeler sig, og hæld så salaten i en serveringsskål og pynt med den resterende avocado og de saltede mandler.
Keyword quinoagryde, Quinoasalat, Salat

Rødkålssalat med appelsin og granatæble

Rødkålssalat med appelsin og granatæble

Rødkålssalat med appelsin og granatæble

Nem og lækker rødkålssalat, som er perfekt til blandt andet julebordet. Brug en frisk rødkålssalat som en sund variation imellem det ofte fede julemad, man får gennem december måned. Rødkålssalaten kan med fordel laves en dag i forvejen, da den holder sig godt på køl.
Ret Salat & Grønt
Antal 4

Ingredienser
  

  • 1/2 rødkål
  • 2 æbler
  • 1 granatæble
  • 2 appelsiner
  • 3 spsk æblesirup

Sådan gør du
 

  • Pil de yderste bløde blade af rødkålshovedet, og vask rødkålshovedet under rindende vand. (Tag evt. handsker på, så du undgår at få blå fingre, når du skal snitte rødkålen).
  • Skær rødkålen midt over, og fjern stokken på den halvdel, som du skal bruge. Snit rødkålen fint (eller groft efter smag) og kom det i en skål. 
  • Tag granatæblet og rul det evt. på et skærebræt, så du løsner kernerne lidt. Del så granatæblet i to halve og slå kernerne ud ved at banke på hver halvdel med en grydeske. Dette gøres bedst over køkkenvasken, ned i en skål, der opsamler kernerne (og saften). Sørg for at få mest mulig af saften med også, da den bidrager som dressing til salaten. 
  • Skær skrællen af appelsinerne, og skær hver enkelt appelsinfilet fri. Når alle fileterne er skåret ud, presses saften ud af det resterende og gemmes sammen med appelsinfileterne.
  • Vask æblerne, fjern kernehuset og skær æblerne i små stykker. Æblet blandes med appelsinfilterne, granatæblekernerne og deres saft.
  • Bland rødkålen med 3 spsk æblesirup og vend så appelsin, æble og granatæblekerner i og anret på fad eller i skål. Smag til og tilsæt evt. lidt mere æblesirup, hvis du synes. Efter smag kan salaten pyntes med hakkede valnødder eller hasselnødder.
  • Rødkålssalaten kan serveres til det meste, og kan sagtens holde sig et par dage på køl.
Keyword kålsalat, Salat, tilbehør

Broccolisalat

Broccolisalat

Broccolisalat

Denne broccolisalat er farverig, smagfuld og fyldt med næringsstoffer. Opskriften afbalancerer det søde, syrlige og knasende, som skaber en salat, der er ideel som en let frokost, en sidesalat eller som en frisk og sund bid til enhver lejlighed.
Ret Salat & Grønt
Antal 4

Ingredienser
  

Broccolisalat:

  • 1 stort broccolihoved
  • 150 g edamamebønner fra frost
  • 1 1/2 dl grov bulgur
  • 100 g tørrede abrikoser
  • 1 bt frisk persille

Dressing:

  • 1/2 citron, saften heraf
  • 1 spsk æblecidereddike eller hvidvinseddike
  • 3 spsk honning
  • 3-4 spsk koldpresset olivenolie eller rapsolie
  • 1/2 fed hvidløg
  • salt og peber

Sådan gør du
 

  • Bulguren koges i 3 dl vand i ca. 10 min. (eller som anvist på pakken). Så snart bulguren er kogt skylles den i en sigte under kold vand.
  • Herefter tilsættes de frosne bønner og den friskhakkede persille.
  • Broccolien vaskes og skæres i passende stykker og dampes i ca. 3-4 min. og afkøles. 
  • Abrikoserne skæres i tynde strimler. 
  • Dressingen tilsættes bulguren med bønnerne og broccolien vendes forsigtigt i. Til slut pyntes med abrikos.

Dressing:

  • Citronen presses og saften blandes med eddike, honning og hvidløg. Herefter tilsættes olivenolien i en tynd stråle, mens der piskes, så dressingen bliver lidt tyk.
  • Dressingen smages til med salt og peber.
Keyword antiinflammatorisk kost, Broccoli, Salat

Spidskålssalat med mango og mynte

Spidskålssalat med mango

Spidskålssalat med mango og mynte

En spidskålssalat der bringer lidt tropisk stemning til middagsbordet. Denne ret er ideel som tilbehør til diverse kyllinge-, fiske- og kødretter, eller som et friskt måltid i sig selv.
Ret Salat & Grønt
Antal 4 personer

Ingredienser
  

  • 3/4-1 spidskål
  • 1 moden mango
  • 1 granatæble
  • 10 mynteblade
  • 3 spsk hasselnødder

Sådan gør du
 

  • Vask spidskålshovedet og skær det i tynde strimler.
  • Skræl mangoen og skær den i små tern.
  • Halvér granatæblet og bank kernerne ud i en skål med en grydeske. Fjern de hvide hinder, som ryger ud sammen med kernerne.
  • Vask mynten og hak bladene fint.
  • Rist hasselnødder på en varm tør pande til de tager farve og skallen begynder at løsne sig. Kom nødderne i et viskestykke og gnub nødderne fri for skallen. Hak nødderne fint.
  • Anret spidskål, mango og granatæble i en skål eller fad og pynt med mynte og nødder.

Noter

Spidskål kan erstattes af hvidkål og hasselnødder kan erstattes af mandler eller usaltede jordnødder.
Keyword Fyldig salat, kålsalat, Salat, tilbehør

Greenie med avocado og spinat

Greenie

Greenie med avocado og spinat

En greenie er yderst velegnet som et hurtigt morgenmåltid eller mellemmåltid. Det er samtidig en god måde at booste sit frugt- og grøntindtag eller anvende de grøntsager/frugter, der med tiden er blevet kedelige.
Ret Mellemmåltid, Morgenmad
Antal 1 person

Ingredienser
  

  • 1 avocado
  • 1 håndfuld ærter frosne
  • 1 håndfuld spinat frossen
  • 1 banan
  • 1 tsk lakridspulver, vaniljepulver eller kanel
  • 3 dl mælk eller mandelmælk

Sådan gør du
 

  • Alt blendes til en ensartet masse og nydes som alternativ til et mellemmåltid eller hurtig morgenmad.
  • Smag til med lakrids-, vaniljepulver eller kanel efter behag. Kan med fordel spises med ske og top gerne med et par rå mandler/nødder og lidt friske eller tørrede bær. Eller prøv med lidt mysli på.
Keyword Greenie, Grønt

Bagt blomkål

Bagt blomkål

Bagt blomkål

Bagte blomkål serveres som tilbehør til for eksempel fisk, fjerkræ eller kød sammen med en god blandet salat eller andet grønt.
Ret Salat & Grønt
Antal 4 personer

Ingredienser
  

  • 1 stort blomkål
  • 4 spsk raps- eller olivenolie
  • 2 tsk paprika
  • 1 tsk hvidløgspulver
  • salt

Sådan gør du
 

  • Tænd ovnen på 200 grader varmluft. Gør en bageplade klar med et stykke bagepapir.
  • Vask og rens blomkålet, fjern blade og skær det nederste af stilken af. Stil nu blomkålet op (med stilken nedad) på et skærebræt og skær ca. 1½-2 cm tykke skiver. Kom blomkålsskiverne (og evt. smulder) på bagepladen. Blomkålene bages nu ca. 20 min. midt i ovnen. Servér som tilbehør til fx fisk , fjerkræ eller kød sammen med en god blandet salat eller andet grønt.
  • Rør olie, paprika og hvidløgspulver sammen og pensel blomkålen med olieblandingen.
  • Blomkålene bages nu ca. 20 min. midt i ovnen.
Keyword Bag blomkål, blomkål

Lynstegte rosenkål

Lynstegte rosenkål

Lynstegte rosenkål

Lynstegte rosenkål er en hurtig og lækker måde at tilberede denne lille kåltype. Rosenkålene kan serveres til de fleste varme retter som tilbehør til eksempelvis farsbrød, frikadeller, stegt kylling eller fisk. Du kan tilpasse opskriften ved at tilføje andre krydderier eller ingredienser, såsom citronsaft, bacon eller ristede nødder, for at give ekstra smagsdimensioner
Ret Salat & Grønt
Antal 4 personer

Ingredienser
  

  • 400 gram rosenkål
  • 1 spsk akaciehonning
  • 2 spsk citronsaft
  • 2 spsk estragon eller persille friskhakket
  • Salt og peber
  • Olie til stegning

Sådan gør du
 

  • Vask og rens rosenkålen og fjern de yderste blade og skær det nederste af bunden af. Halvér nu rosenkålene.
  • Varm en wok eller pande og kom lidt olie i. Når panden er varm kommes rosenkålene i og steges et par minutter før du tilsætter honning og citron. Steg nu rosenkålene videre indtil de har taget lidt farve, de skal ikke steges mere end de stadig har bid.
  • Til slut anrettes de stegte rosenkål i en skål og pyntes med friskhakket persille.
Keyword rosenkål
Denne hjemmeside anvender cookies for at optimere dit besøg, generere statistik og huske dine præferencer. Hvis du accepterer cookies, behandler hjemmesiden kortvarigt din IP-adresse for at måle trafikken på webstedet. Ved at trykke ‘Yderligere info’ kan du finde information om brugen af cookies.