En spidskålssalat der bringer lidt tropisk stemning til middagsbordet. Denne ret er ideel som tilbehør til diverse kyllinge-, fiske- og kødretter, eller som et friskt måltid i sig selv.
Vask spidskålshovedet og skær det i tynde strimler.
Skræl mangoen og skær den i små tern.
Halvér granatæblet og bank kernerne ud i en skål med en grydeske. Fjern de hvide hinder, som ryger ud sammen med kernerne.
Vask mynten og hak bladene fint.
Rist hasselnødder på en varm tør pande til de tager farve og skallen begynder at løsne sig. Kom nødderne i et viskestykke og gnub nødderne fri for skallen. Hak nødderne fint.
Anret spidskål, mango og granatæble i en skål eller fad og pynt med mynte og nødder.
Noter
Spidskål kan erstattes af hvidkål og hasselnødder kan erstattes af mandler eller usaltede jordnødder.