Greenie med avocado og spinat
En greenie er yderst velegnet som et hurtigt morgenmåltid eller mellemmåltid. Det er samtidig en god måde at booste sit frugt- og grøntindtag eller anvende de grøntsager/frugter, der med tiden er blevet kedelige.
Ingredienser
- 1 avocado
- 1 håndfuld ærter frosne
- 1 håndfuld spinat frossen
- 1 banan
- 1 tsk lakridspulver, vaniljepulver eller kanel
- 3 dl mælk eller mandelmælk
Sådan gør du
- Alt blendes til en ensartet masse og nydes som alternativ til et mellemmåltid eller hurtig morgenmad.
- Smag til med lakrids-, vaniljepulver eller kanel efter behag. Kan med fordel spises med ske og top gerne med et par rå mandler/nødder og lidt friske eller tørrede bær. Eller prøv med lidt mysli på.