Kost og livsstil er grundstenene i behandlingen af type 2 diabetes. Der findes ikke én bestemt måde at spise på, når man har diabetes, og der er derved mange forskellige måder at spise sundt og lækkert på i forbindelse med denne sygdom. Den tidligere anbefalede ‘diabeteskost’ er ikke længere gældende, men ny forskning har vist, at der er visse træk i kosten, der kan lette reguleringen af blodsukkeret.
Det handler om balance
Mange tror at hvidt brød, pasta, kage og slik er bandlyst, når man har diabetes. Men sådan behøver det ikke at være, for der er som sådan ikke nogen fødevarer, der er forbudte. Behandlingen af type 2 diabetes fokuserer på mængden af mad og hyppigheden af indtagelsen eller en justering af forholdet mellem mængden af mad og fysisk aktivitet. Det handler om at finde den balance, der virker for dig og dit blodsukker.
Som klinisk diætist giver jeg dig, foruden bred viden inden for området, inspiration, tips og tricks, så vi sammen kan finde en vej, der passer dig.
Er du interesseret i at vide mere om hvad den rette vejledning kan gøre for dig? Tøv ikke med at kontakte mig for en uforpligtende snak.
KONTAKT MIGGode kostråd ved diabetes
- Spis planterigt, varieret og ikke for meget.
- Spis flere grøntsager og vælg gerne kål.
- Spis mindre kød – vælg bælgfrugter og fisk.
- Spis mad med fuldkorn.
- Vælg planteolier og magre mejeriprodukter.
- Spis mindre af det søde, salte og fede.
- Sluk tørsten i vand.
Husk daglig bevægelse
Fysisk aktivitet påvirker både dit almene velbefindende og dit blodsukker, blodtryk og kolesterol i en positiv retning. Samtidig sænker du din risiko for hjertekarsygdomme. Hvis du vil tabe dig eller fastholde et vægttab, er fysisk aktivitet også vigtigt.
Vægttab
Hvis du er overvægtig, kan selv et lille vægttab forbedre din blodsukkerregulering og blodtryk og kolesteroltal. Drop slankekure og vælg sundere hverdagsvaner i stedet for.