Salt- og lakridsmandler

Saltmandler og saltlakridsmandler

Mandler er ofte populært i bagværk, salater og som en sund snack i sig selv. Denne opskrift giver et ekstra twist på mandler som vi kender dem, ved at tilføje en saltet eller lakridsagtig smag. Brug mandlerne som topping på diverse salater eller spis dem, når den lille sult melder sig.
Ret Mellemmåltid, Snack

Ingredienser
  

Saltmandler:

  • 2 dl vand
  • 1 spsk groft salt
  • 200 g mandler

Saltlakridsmandler:

  • 1,5 dl vand
  • 2 tsk salt
  • 2 spsk lakridsrodspulver eksempelvis den fra Urtekram
  • 200 g mandler

Sådan gør du
 

Saltmandler:

  • Tænd ovnen på 150 grader varmluft.
  • Hæld vand og salt på en pande og lad det koge op. Tilsæt mandlerne og rør rundt, indtil vandet er fordampet.
  • Fordel nu mandlerne på en bageplade beklædt med bagepapir og tør dem i ovnen i ca. 20 minutter. 
  • Tag mandlerne ud og lad dem afkøle på et viskestykke. Smag på mandlerne. Såfremt du synes, at mandlerne er for salte, kan du give dem en nuldre tur i viskestykket, sådan at du fjerner lidt af saltet.
  • Efter afkøling hældes mandlerne i et tætsluttende glas eller beholder, og de er klar til at blive spist.

Saltlakridsmandler:

  • Tænd ovnen på 150 grader varmluft.
  • Hæld vand, salt og 1 spsk lakridspulver på en pande og lad det koge op, imens du pisker lakridsklumperne væk. Tilsæt mandlerne og rør rundt, indtil vandet er fordampet. 
  • Fordel nu mandlerne på en bageplade beklædt med bagepapir og tør dem i ovnen i ca. 20 minutter. Tag mandlerne ud og lad dem afkøle. 
  • Hæld mandlerne i en frysepose med 1 spsk lakridspulver og ryst posen, så pulveret fordeles på mandlerne.
  • Hæld mandlerne i et tætsluttende glas eller anden beholder, og de er klar til at blive spist.
Keyword Nødder, snack, tilbehør
Denne hjemmeside anvender cookies for at optimere dit besøg, generere statistik og huske dine præferencer. Hvis du accepterer cookies, behandler hjemmesiden kortvarigt din IP-adresse for at måle trafikken på webstedet. Ved at trykke ‘Yderligere info’ kan du finde information om brugen af cookies.