Pizzasnegle
Disse pizzasnegle er ideelle til madpakken eller som snack på farten. Pizzasneglene er også velegnet til at fryse ned, man kan derfor med fordel lave en stor portion ad gangen, og tø dem op enkeltvis.
Ingredienser
Dej:
- 3 dl lunkent vand
- 30 g gær
- 1 tsk salt
- 250 g hvid hvede (fuldkornsmel)
- 150 g Tipo 00 eller pizza mel
- 2 spsk oliven- eller rapsolie
Fyld:
- 125 g mozzarella frisk eller revet
- 175 g skinke strimler
- 200 g tomatpuré
- oregano frisk eller tørret
Sådan gør du
- Rør gæren ud i det lune vand og tilsæt salt og olie.
- Rør melet i lidt efter lidt til dejen samler sig og ælt godt inden dejen stilles til hævning i 40-50 min.
- Klargør fyldet mens dejen hæver.
- Tænd ovnen på 200 grader, almindelig ovn.
- Rul dejen ud (på et meldrysset bord) til en stor firkant og fordel først tomatpure, så skinke og så ost på hele arealet, og afslut med at drysse lidt oregano på.
- Rul nu dejen sammen til en lang ”roulade” og skær dejen med en skarp kniv, så der bliver ca. 15 pizzasnegle. Hver pizzasnegl ligges på bagepapir på en bageplade, trykkes lidt flad og drysses med oregano.
- Pizzasneglene bages ved 200 grader i ca. 20 min.
Noter
Tip: Pizzasenglene er gode til madpakken eller skovturen. De kan med fordel fryses og eksempelvis tages op om morgenen og lægges i madkassen, og til frokost er de tøet op og klar til at blive spist.