Koldhævede speltboller (Low FODMAP venlige)
Disse koldhævede speltboller, er Low FODMAP venlige, og dermed en lækker og letfordøjelig variation af en klassisk bolledej. Opskriften tager hensyn til en diæt med lavt indhold af fermenterbare oligo-, di-, mono-sakkarider og polyoler.
Ingredienser
- 30 g gær
- 5 dl laktosefri mælk
- 5 dl vand
- 40 g fiberHUSK
- 1 1/2 spsk rørsukker
- 3 tsk salt
- 2 spsk oliven- eller rapsolie
- 400 g speltmel
- 500 g fuldkorns speltmel
- 150 g hørfrø
Sådan gør du
- Opløs gær og FiberHUSK i vandet og lad det blive til en gelé. Tilsæt mælken, hørfrø, olie, rørsukker og salt.
- Rør melet i dejen lidt ad gangen og ælt indtil det bliver en ensartet masse. Dæk dejen til med plastfilm eller låg og sæt den i køleskabet til næste dag.
- Dejen formes til boller, der sættes på bageplade med bagepapir. Bollerne skal hæve i ca. ½ time, inden de pensles med laktosefri mælk, æg eller kaffe.
- Bag bollerne midt i ovnen ved 200 grader i ca. 15 min.