Koldhævede boller
Supernemme koldhævede grynboller, som er perfekte til de rolige morgener i weekenden, hvor der er tid til hygge og forkælelse. Bollerne er også geniale til hverdagen, da de hurtigt kan bages om morgenen og bruges til både morgenmad og madpakkerne. Bollerne kan med fordel fryses ned og tøes op efter behov.
Ingredienser
- 30 g gær
- 7 dl koldt vand
- 200 g havregryn
- 700 g hvedemel
- 3 tsk salt
- 2 spsk rørsukker
Sådan gør du
- Gæren røres ud i vandet og de øvrige ingredienser tilsættes. Dejen æltes godt og længe på røremaskinen, inden den sættes på køl til næste dag.
- Ovnen tændes på 220-225 grader.
- Dagen efter sættes dejen på en bageplade med to skeer, dyppet i vand. Der bliver mellem 12 og 15 boller ud af en portion, alt efter den ønskede størrelse.
- Drys bollerne med eksempelvis chiafrø eller græskarkerner.
- Bollerne efterhæver i 10 min. inden de bages i ca. 18-20 min. afhængig af ovn og størrelse.
Noter
Jeg kan varmt anbefale at bruge et bagestål. Det gør brødet ekstra sprødt og lækkert, men man kan også sagtens bage bollerne på en helt almindelig bageplade i ovnen.