Havregrynsvafler
Sunde og mættende morgenmadsvafler. Vaflerne egner sig godt til brunchbordet, morgenmaden, som dessert. Man kan også erstatte vaniljepulver med lidt salt, hvis vaflerne skal spises til frokost, hvor de eksempelvis kan spises med avocado og røget laks m.m.
Ingredienser
- 300 g havregryn
- 6 dl mælk
- 4 æg
- 2 tsk vaniljepulver
- neutral olie eller oliemargarine til vaffeljernet
Sådan gør du
- Alle ingredienserne, pånær olien/oliemargarinen kommes i en blender og blendes til en flydende og ensartet dej.
- Tænd for vaffeljernet og kom lidt olie eller oliemargarine på. Hæld nu vaffeldej på jernet og bag vaflerne til de er gyldne.
- De bagte vafler kommes på en bagerist, så de holder sig sprøde til de skal spises. De kan selvfølgelig også serveres straks.
- Ønsker du at vaflerne er lidt bløde, kan du stakke vaflerne og ligge et rent viskestykke over indtil servering.
- Server vaflerne med din yndlingstopping.
Noter
Vaflerne kan med fordel serveres med forskellige slags toppings såsom: vaniljeskyr, hytteost, frisk frugt og bær samt lidt ahornsirup. Man kan også erstatte vaniljepulver med lidt salt, hvis vaflerne skal spises til frokost, hvor de eksempelvis kan spises med avocado og røget laks m.m.
Vaflerne kan med fordel fryses eller gemmes på køl til næste dag, hvis du får bagt flere, end du kan spise.