
Harlekinsalat
Som navnet antyder, er denne salat en symfoni af farver, teksturer og smagsnoter. Salaten er perfekt som en let frokostret eller som tilbehør til aftensmaden.
Ingredienser
- ½ rødt spidskål
- ½ lille blomkål
- ½ agurk
- 3 nye gulerødder
- 1 rød snackpeber
- 1 håndfuld edamamebønner fra frost
- 1 håndfuld granatæblekerner fra frost eller friske
- 1 håndfuld persille
- 1 håndfuld mynte
- peanuts (saltede) til pynt
Dressing:
- ½-2 spsk sød chillisauce
- 1 spsk æblesirup eller en anden sirup eller honning
Sådan gør du
- Start med at tage edamamebønner og granatæblekerner op af fryseren.
- Vask og snit alle grøntsagerne fint eller halvgroft efter smag.
- Alle grøntsager blandes med edamame bønner og granatæblekerner.
- Tilsæt ½ spsk sød chilisauce og lidt sirup og bland det hele godt rundt. Tilsæt nu den hakkede persille og mynte, bland godt. Smag salaten til og tilsæt eventuelt lidt mere chilisauce, sirup og salt og peber efter smag.