PCO, eller polycystiske ovarier, refererer til dannelsen af flere ægblærer (også kaldet cyster) på æggestokkene. Mange kvinder lider af PCO uden at være klar over det, da symptomerne varierer fra person til person. Nogle kvinder oplever kun milde eller ingen tegn på tilstanden.
PCO kan også være et symptom på PCOS, eller polycystisk ovariesyndrom, en hormonel lidelse karakteriseret ved forhøjede mandlige kønshormoner og/eller mangelfuld ægløsning. Omkring 5-10 % af alle kvinder i den fødedygtige alder lider af PCOS, og hvor 65 % af dem har insulinresistens og tendens til overvægt.
PCOS er karakteriseret af en række symptomer som eksempelvis:
- Uregelmæssig eller udebleven menstruation
- Infertilitet
- Øget hårvækst på krop og ansigt
- Uren hud
- Overvægt og øget fedtdeponering på maven
- Manglende mæthedsfornemmelse
- Stor trang til søde sager
- Hovedpine
- Generel træthed
Hormoner i balance
Overraskende nok spiller kost og livsstil en afgørende rolle i forebyggelse og behandling af PCO og PCOS. Med den rette kost kan du skabe en bedre balance i dine hormoner og dermed minimere symptomerne på PCO og PCOS. Specielt overvægt bidrager til øget hormonel ubalance, så lider du af PCO eller PCOS er målet ofte vægttab. Selv en vægtreduktion på 5-10 % vil have betydelig effekt på hormonbalancen.
Min vejledning vil som udgangspunkt sigte mod at forbedre din insulinfølsomhed, regulere dit blodsukker samt optimere din fedtsyresammensætning. Herudover vil vi arbejde med at stabilisere dine appetithormoner for sult og mæthed. Motion, søvn og kosttilpasninger er centrale elementer i forløbet.
Skal jeg hjælpe dig til et liv i balance? Jeg tilbyder skræddersyede forløb, tilpasset dig og din hverdag. Kontakt mig i dag og hør mere om, hvad jeg kan gøre for dig.
KONTAKT MIGInsulinresistens
- Insulin produceres i bugspytkirtlen og gør kroppen i stand til at optage glukose i cellerne, hvor det bruges som energi.
- Nogle personer oplever nedsat følsomhed over for insulin, kaldet insulinresistens. Disse personer kan ikke optage glukose i cellerne, og dette medfører øget dannelse af insulin.
- Personer med insulinresistens har et konstant højt blodsukker, og det samtidigt høje insulinniveau i blodet er dermed årsagen til hormonforstyrrelsen (mindre kvindeligt og mere mandligt kønshormon).
Med sygdommen PCOS følger en øget risiko for udvikling af diabetes og hjerte-kar-sygdomme, og den væsentligste behandling er derfor vægttab og motion.