Rustikt kurvebrød

Rustikt kurvebrød

  • 180g rugmel
  • 4 dl kogende vand
  • 4 dl lunkent vand
  • 50 g gær
  • 4 tsk salt
  • 2 spsk rapsolie
  • 2 tsk rørsukker
  • 300g speltmel
  • 250g hvid hvede (eller andet fuldkornsmel)
  • 250g hvedemel

Sådan gør du:

Rør det kogende vand og de 180 g rugmel godt sammen, og lad det stå på køkkenbordet i et par timer (eller natten over i køleskabet). Bland så lunkent vand i blandingen og opløs gæren heri. Tilsæt salt og resten af melet gradvis og ælt dejen rigtig godt igennem på røremaskine eller i hånden. Lad dejen hæve i en skål i 1 time. Ælt dejen godt igennem igen, og læg den i en hævekurv (drysset godt med mel indvendigt) til hævning i 1 times tid, inden den forsigtigt vendes ud på bagepladen og bages ved 175 grader varmluft i ca. 65-70 min.