Om Lone
Mit navn er Lone Rosenkilde, og jeg er uddannet klinisk diætist ved Aarhus Universitet i 1999, og autoriseret af Sundhedsstyrelsen. Dette sikrer dig, at jeg har den rette baggrund for at vejlede i ernæring, og varetage forebyggelse og behandling af sygdom.
I 2009 blev jeg certificeret Coach ved Manning Inspire i København og har siden da, arbejdet meget med motivation og udvikling af mennesker på flere områder.
Min passion er at hjælpe mine klienter til et liv i balance, og jeg har derfor, ud over kosten, også stor fokus på søvn, motion og eventuelle stress faktorer i min behandling.
Jeg har indrettet klinik i forbindelse med privaten, og vægter at tage imod mine klienter i en hyggelig og uformel atmosfære. Samtidigt skal der ikke herske tvivl om, at jeg har en professionel tilgang til mit arbejde, hvor kvalitet, faglighed og ikke mindst fortrolighed er i højsædet.
Har igennem mere end 20 år beskæftiget mig professionelt med ernæring og livsstils ændringer hos såvel voksne som børn. Herudover har jeg stor erfaring med undervisning og foredrag.
Specialist i behandling af overvægt og irritabel tarm/IBS, men min ekspertise omfatter desuden vejledning i relation til antiinflammatorisk kost og diætbehandling af forhøjet kolesterol, diabetes type 2, forhøjet blodtryk, spiseforstyrrelser (anorexi, bulimi eller overspisning/binge etating disorder (BED)), PCO/PCOS, endometriose, fødevareallergi, samt fødevareintolerance. Endelig varetager jeg vejledning i relation til søvn og gode søvnvaner.
Jeg ønsker, at hjælpe dig til at skabe varige livsstilsændringer – ændringer, der tager udgangspunkt i dig og dine ønsker og behov.
Jeg vil gerne gøre det nemmere for dig at være sund og sammen med dig finde ud af, hvad der skal til for at du kan blive den bedste udgave af dig selv, og skabe det liv du drømmer om.
Jeg vil gerne kommunikere sundhed uden slankekure, forbud og dårlig samvittighed. Sundhed er mange ting, og i virkeligheden meget individuelt. Det er min fornemste opgave at hjælpe med at definere din sundhed, så du får skabt et liv i balance.
Mit mål er at hjælpe dig til at opnå holdbare resultater, hvad enten det drejer sig om vægttab, ro i maven, vægtneutral sundhed eller generel sund livsstil. Ofte bliver vi forledt til at ty til quickfixes, men sandheden er, at der ikke findes nogen smutvej til at opnå sund livsstil. Til gengæld kan jeg love dig, at når først du får dig sporet ind på den rette hovedvej, så kommer resultaterne, og du har fået dig nogle nye sunde vaner, som er kommet for at blive!
Min tilgang
Alle har ret til sundhed og et liv i balance.
Med en coachende tilgang vil jeg stille skarpt på netop dine forhindringer, og hvad der står i vejen for at føre dit mål ud i livet. Coaching tager udgangspunkt i at stille de ”modige” spørgsmål, nemlig de spørgsmål, som du ikke selv tør eller tænker på at stille. Dette giver dig mulighed for at se dit liv og dine muligheder fra en anden vinkel. Du får mulighed for at tænke nye tanker, bryde mønstre og skabe forandring.