Arabisk bulgursalat (ca. 4-6 pers)
- 1 ½ dl grov bulgur eller couscous
- 1 fed hvidløg
- 3 gulerødder
- 3 appelsiner
- 1 rødløg
- 50 g mandler
- 1 bdt. mynte
- 1 bdt. persille
- 50 g fetaost
- ½-1 granatæble
- Salt og peber
Sådan gør du:
Kog bulgur som angivet på emballagen sammen med presset hvidløg, og sæt det på køl. Skræl gulerødderne og skær dem i små tern. Skær skrællen af appelsinerne og skær dem i fileter. Hak rødløg, mandler, mynte og persille. Vend den afkølede bulgur med gulerødder, appelsiner, rødløg, mandler og krydderurter. Halvér granatæblet og bank kernerne ud med en grydeske (Gøres bedst i en vask, hvor du har stillet en skål til at opsamle kernerne i, da det kan sprøjte lidt undervejs). Bland granat æblekernerne i salaten. Smag salaten til med salt og peber og smuldr fetaosten over lige inden servering.