Chilli Con Carne

Chili con carne med blomkålsris

Enkel og velsmagende ret, ideel til enhver lejlighed. De blomkålsbaserede ris tilføjer en sund og velsmagende dimension til retten, perfekt for dem, der ønsker et alternativ til traditionelle ris.
Ret Nemme retter
Antal 4 personer

Ingredienser
  

Chili con carne:

  • 4-500 g hakket oksekød max. 10% fedt
  • 1 ds hakkede tomater
  • 3 spsk soltørrede tomater
  • 2 store rødløg
  • 3 fed hvidløg
  • 1 dl okse eller grøntsagsbouillon
  • 1-1½ spsk olivenolie eller rapsolie
  • 1 tsk spidskommen
  • 1 tsk kanel
  • ½ lille chilli eller ½ tsk tørret chilliflager
  • 1 ds kidney bønner
  • 30 g mørk chokolade
  • salt og peber

Blomkålsris:

  • 1 stort blomkål

Sådan gør du
 

Chili con carne:

  • Pil løg og hvidløg og hak dem.
  • Varm olien op i en tykbundet gryde og tilsæt spidskommen, kanel, chili og hvidløg. Rør rundt i et par minutter, og skru så lidt ned for varmen og tilsæt de hakkede løg. Svits til løgene er klare, skru op for varmen igen og tilsæt det hakkede oksekød, og brun kødet under omrøring. Tilsæt de hakkede tomater, soltørrede tomater og bouillon. Lad det hele simre under låg i ca. 30 min.
  • Smag saucen til med salt og peber, og ønskes saucen stærkere så tilføj mere chilli.
  • Tilsæt de drænede og skyllede bønner og varm dem med i saucen i ca. 5 min.
  • Tag gryden af varmen og rør chokoladen i lidt efter lidt, samtidigt med at du smager til. Om nødvendigt tilsættes mere salt og peber.
  • Server med rigelig blomkålsris og eventuelt lidt nachos. Supplér med lidt cremefraiche, hvis retten er blevet for stærk.

Blomkålsris:

  • 1 stort blomkål vaskes og deles evt. i 3-4 store buketter. Lig hver buket på skærebrættet og skær fra selve hovedet og ind mod stilkene. Der skæres meget tyndt, således at blomkålen bliver skåret i små stykker, som små ”riskorn”.
    I stedet for at skære blomkålen kan blomkålsbuketterne rives på den grove side af rivejernet, hvis der foretrækkes en finere konsistens.
  • Den findelte blomkål blancheres ganske kort i kogende vand tilsat lidt salt, eller svitses i lidt olie eller kokosfedt i en wok/pande, hvorefter der tilsættes lidt frisk citronsaft og salt og peber. Vend gerne blomkålsrisen med friskhakket persille eller andre friskhakkede krydderurter efter behag.
Keyword aftensmad, blomkålsris, chili con carne, nem aftensmad
Denne hjemmeside anvender cookies for at optimere dit besøg, generere statistik og huske dine præferencer. Hvis du accepterer cookies, behandler hjemmesiden kortvarigt din IP-adresse for at måle trafikken på webstedet. Ved at trykke ‘Yderligere info’ kan du finde information om brugen af cookies.